Jeg har altid malet. At male er for mig som at skrive en dagbog.

I maleriet opnår jeg i perioder en fuldkommen fordybelse, hvor penslen eller spartlen bliver mit Selvs forlængede arm.

Jeg skaber mit eget univers med fortid, nutid og fremtid. Impulsen bliver den grundlæggende hjerterytme og ud af denne energi skabes og fødes malerierne.

Maleprocessen kan være en indre kamp, der kræver store strøg, vilde bevægelser og masser af farve. Processen kan også være flydende, legende og let. Således er malerierne alle forskellige med hver deres udtryk, følelse og holdning.

Det vigtigste for mig er, at jeg i mine malerier mærker mig selv som Kvinde og prøver at finde kvinden, som i årtusinder har været tilsløret af magt, religion og oprør.

Mine billeder er spejle, som både jeg selv og beskueren kan se sig selv i. Måske de vækker genkendelse, måske de vækker en sandhed.

Christina Buch